For øjeblikket er jeg ved at færdiggøre en udgave af Louisiana Revy, som udgives i forbindelse med udstillingen Avantgardens Kvinder 1920-1940.

Avantgardens Kvinder 1920-1940 præsenterer otte af de mest fremtrædende kvindelige avantgardekunstnere og deres omfattende kunstneriske værker: Sophie Taeuber-Arp, (1889-1943), Sonia Delaunay, (1885-1979), Hannah Höch, (1889-1978), Florence Henri, (1893-1982), Claude Cahun, (1894-1954), Dora Maar, (1907-1997), Katarzyna Kobro, (1898-1951) og Germaine Dulac (1882-1942).

Det er første gang de 8 kvinders værker præsenteres sammen. Som Louisiana skriver på
museets hjemmeside: Hensigten er at formidle lighederne og relationerne mellem kunstnernes liv og værk, og dermed udvide det kunstfaglige blik på den historiske avantgarde i 20’erne og 30’ernes Europa. Udstillingen ønsker at vise, hvordan disse kunstnere på afgørende vis bidrog til de æstetiske fornyelser, der fandt sted i de år i europæiske storbyer som Berlin, Zürich og især Paris. Med omkring 200 værker viser udstillingen de forskelligartede æstetiske retninger fra dadaismen via konstruktivismen til surrealismen, og den søger at vise og perspektivere ligheder og forbindelser mellem de nævnte kunstnerne, som udfoldede sig inden for maleri, fotografi, collage, design, film og skulptur.



Louisiana Revu, forside